fredag den 16. juli 2010

To VM-kampe på Eurosport i aften!


Eurosport viser i aften kl. 20:00 tre kampe fra Jahnsportforum i Neubrandenburg, Tyskland, og to af kampene er VM-kampe.

I cruiservægt får vi serveret IBF VM-titelkampen mellem den elegante, tidligere mester, Steve Cunningham (22-2-0, 11 sejre på KO), og den hårdtslående southpaw-udfordrer, Troy Ross (23-1-0, 16 sejre på KO). De kæmper om den ledige titel, efter at Tomasz Adamek valgte at gå op i sværvægt, og dermed opgive sin VM-titel.

IBF-mesteren i mellemvægt, Sebastian Sylvester (33-3-0, 16 sejre på KO), forsvarer titlen for anden gang, og tager imod den rutinerede og hårdtslående tidligere mester, Roman Karmazin (40-3-1, 26 sejre på KO).

Fra undercardet får vi sværvægtskampen mellem Oleg Platov (28-1-0, 22 sejre på KO) og Gbenga Oloukun (18-5-0, 11 sejre på KO)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar