tirsdag den 27. marts 2012

Povetkin vs Huck + Britsch vs Santos


I aften kl. 21:00 viser Eurosport to titelkampe fra Porsche-Arena i Stuttgart, Tyskland. Hovedkampen er WBA VM-kampen i sværvægt mellem den forsvarende mester, Alexander Povetkin, og sværvægtsdebutanten og WBO cruiservægtsmesteren, Marco Huck. Den anden kamp er duellen om den vakante EBU-EU titel i mellemvægt mellem Dominik Britsch og Roberto Santos.

Povetkin og Huck er i samme stald, men begge har længe snakket om, at de gerne vil møde hinanden. Povetkin gør sit andet forsvar af ”det almindelige” WBA-bælte (Wladimir Klitschko er ophøjet til såkaldt super mester), og han møder altså den regerende WBO champ i cruiservægt, Huck.

Povetkin er ingen stor sværvægter, men han har alligevel en fordel i størrelse, når man møder den naturligt mindre mand. Russeren er den bedre teknikker, men hans form og præstationer har været noget svingende. Huck er kendt for sin primitive men meget aggressive stil, og selvom han er den mindre mand, så er han muligvis den mere hårdtslående af de to. Tyskeren er i hvert fald yderst eksplosiv, og han skal udnytte dette mod den mere polerede bokser.

Stilmæssig, så er der lagt op til en flot kamp, og det er to af de absolut største navne i euopæisk boksning som clasher i denne interessante match-up.

EBU-EU titelkampen mellem den lokale helt, Britsch, og den spanske matador, Santos, ligner en servering for den meget hypede tysker. Britsch er en glimrende teknikker, men han har flere gang vist svagheder, når han bliver sat under pres. Der er dog lagt op til, at Britsch kan snuppe sin første større titel. Spanieren er ingen ”world beater”, men han er en hårdfør og solid modstander, som til trods for sin mindre imponerende rekordliste, helt sikkert kommer for at vinde.

Alt i alt, så er der lagt op til to flotte boksekampe af høj kvalitet.

fredag den 9. marts 2012

Sværvægtsaction direkte fra Tyrkiet!


I aften kl. 21:00 sender Eurosport live fra Spor Salonu i Trabzon, Tyrkiet, hvor aftenens menu består af nogle tunge retter.

Arena Box Promotion præsenterer returkampen mellem sværvægterne, Konstantin Airich og Ondrej Pala, om Airichs IBF Inter-Continental titel og Pala WBO European titel, som aftenens hovedkamp. Promotor Ahmet Öner siger i en pressemeddelelse, at ”hvis man er mere til ærlig, hårde sværvægtskampe end flotte lasershows, så er dette kampen for dig.” Han henviser selvfølgelig til Wladimir Klitschkos seneste kamp mod Jean Marc Mormeck, der leverede en noget passiv indsats, for at udtrykke det diplomatisk.

Dette er på ingen måde et opgør mellem to verdensklasse sværvægtere, men Airich (22-5-2, 16 sejre på KO) besidder legitim knockoutpower i begge hænder, og han er kendt for at være ganske underholdende. Pala (30-2-0, 21 sejre på KO) er favoritten til at gentage succesen fra deres første møde i 2009, hvor tjekken pointbesejrede Airich.

Pala er inde i en imponerende sejrsstime, og han kommer ind i kampen med et momentum fra 19 sejre i træk. Han virker efterhånden som en bokser, der er klar til store udfordringer. Spørgsmålet er så, om Airich kan give ham det, eller om bokseren, der oprindelig er fra Kasakhstan, bliver for simpel.

Erkan Teper (7-0-0, 5 sejre på KO) ligner et legitimt sværvægtshåb, og han er endnu en gang på hjemmebane i Tyrkiet. Han møder den rutinerede journeyman, Ivica Perkovic (15-13-0, 11 sejre på KO), i en tune-up kamp til en større udfordring senere på året. Perkovic er rutineret og har mødt en lind strøm af up-and-coming talenter, men jeg tvivler på, at han kommer til at kunne presse Teper.

I aftenens åbningskamp gør Varol Vekiloglu (18-3-1, 10 sejre på KO) comeback efter den pinlige indsats i kampen mod Airich sidste år. Han er nu tilbage i cruiservægt, hvor han hører hjemme. Han skal møde Christian Schwaeblein (5-5-0, 3 sejre på KO), som kommer ind til kampen med tre knockoutsejre i træk.

Det er intet spektakulært fightcard, men det ligner umiddelbart en solid gang bokseaction.


søndag den 4. marts 2012

Strikeforce "Tate vs Rousey" i aften kl 22:00 på Eurosport2!


Eurosport2 sender i aften kl. 22:00 eftersendt fra nattens store MMA-event, Strikeforce ”Tate vs Rousey” fra Nationwide Arena i Colombus, Ohio i USA. Hovedkampen er kvindernes bantamvægtstitelkamp mellem den forsvarende mester, Miesha Tate, og den spektakulære udfordrer, Ronda Rousey. Udover denne meget hypede kamp, så er der også fire andre yderst attraktive kampe på fightcardet.

Main eventen er altså det mest hypede kvindekamp siden Gina Carano og Cristiane ”Cyborg” Santos clashede for tre år siden. Kvinde MMA er i problemer pga. manglende attraktive kampe for fansene, og uden kampe, som skaber opmærksomhed, så er det svært at få skabt et momentum omkring kvinde MMA.

Cyborg er blevet taget for brug af doping og Carano har valgt at fokusere på sin karriere som skuespiller, så der er virkelig et stort pres på aftenens to hovedkæmpere. De befinder sig i den hårdeste vægtklasse for kvinder lige nu, med andre profiler som Sarah Kaufman og Marlos Coenen blandt den absolutte elite.

Kampen mellem Tate og Rousey er en klassisk match-up mellem den wellroundede mester og den mere specialiserede udfordrer. Tate er kompetent på alle distancer, men selvom hendes brydning er hendes største force, så er ikke rigtig noget decideret specialist på nogen distance. Rousey er derimod en verdensklasse judoka, som har deltage i OL og som har vundet alle sine kampe på armbar. Mere endnu, så har hun afsluttet alle sine modstandere indenfor det første minut med sin berygtede armbar.

Tate har stor fordel i erfaring, men Rousey er alligevel favoritten hos mange, fordi hun simpelthen har set lysende ud i alle sine kampe.

I et eksplosivt weltervægtsopgør mødes den måske mest hårdtslående striker, kilo for kilo, i MMA overhovedet, britiske Paul Daley, og den erfarne japaner, Kazuo Misaki. Begge er kendt for at levere meget underholdende kampe, så der er lagt op til et brag af en kamp.

Ellers på programmet er letvægterne KJ Noons og Josh Thomson, som mødes i en interessant kamp mellem to teknisk velfunderede strikere. Den tidligere mellemvægtschamp, Ronaldo ”Jacaré” Souza, gør comeback efter han tabte sin titel til Luke Rockhold sidste år, og han møder den sene erstatning, Bristol Marunde. I aftenens åbningskamp mødes to andre mellemvægtere, Scott Smith og Lumumba Sayers, i en kamp mellem to fightere, som er kendt for at foretrække toe-to-toe duellerne.

Alt i alt er er det et flot fightcard, så tune ind på Eurosport2 i aften kl. 22:00 for at se nogle af de største profiler i gamet.



torsdag den 1. marts 2012

Yokkao Extreme 2012


Eurosport åbner i aften kl. 20:00 op for årets første Fight Club magasin, som har hovedfokus på det spektakulære Muay Thai og Kickboxing event, Yokkao Extreme 2012. Stævnet blev afholdt i Milano, Italien i de fabelagtige rammer som det berømte Forum D'Assago skabte.

Hovedkampen er den længe ventede returkamp mellem Buakaw Por. Pramuk og Dzabar Askerov under K-1 regler i -70 kg. Der er lagt op til et brag af en kamp mellem to af de mest frygtede fightere overhovedet.

Resten af fightcardet er dog også spækket med store stjerner fra Muay Thai og Kickboxing scenerne, og kampene er ligeligt fordelt under henholdsvis Muay Thai og K-1 regelsættene.

Matchmakingen er meget imponerende, da alle kampene er sat flot sammen mellem jævnbyrdige fightere af allerhøjeste kaliber. Derfor venter der Eurosports trofaste Fight Club seere noget af en lækkerbisken, når ballet åbner kl. 20:00.

Dette er kampene som vises i aften:
K-1 regler 70 kg
Buakaw Por Pramuk vs Dzhabar Askerov

K-1 regler 70 kg
Giorgio Petrosyan vs Abraham Roqueni

Muay Thai 70 kg
Sudsakorn Sor Klinmee vs Marco Pique

Muay Thai 66 kg
Fabio Pinca vs Saenchai vs Saenchai Sinbi

K-1 regler 72,5 kg
Armen Petrosyan vs Djime Coulibaly

K-1 regler 71 kg
Cedric Muller vs Bruno Franchi

Muay Thai 60 kg
Pajonsuk Por. Pramuk vs Karim Bennoui

Muay Thai 65 kg
Imwiset Pornnarai vs Angelo Campoli

Muay Thai 70 kg
Ekapop Sor Klinmee vs Esteban Maza