tirsdag den 27. december 2011

WBA VM-kamp i cruiservægt: Guillermo Jones vs Michael Marrone


Eurosport sender i aften kl. 20:30 fire kampe fra boksestævnet i Seminole Hard Rock Hotel and Casino i Hollywood, Florida i USA. Hovedkampen er WBA VM-kampen i cruiservægt, hvor Guillermo Jones skal forsvare sit bælte mod Michael Marrone.

Jones (37-3-2, 29 sejre på KO) har været med i mange år. Han startede ud som weltervægter, men har arbejdet sig op i de tungere vægtklasser efterhånden, som han blev ældre. Panamaneren har været WBA-verdensmester siden 2008, men dette er kun hans andet forsvar, så han er ganske inaktiv. Alligevel slipper han for en speciel svær udfordrer i dette titelforsvar, da han skal op imod Marrone (20-3-0, 15 sejre på KO), der gør sin debut i cruiservægt.

Den amerikanske udfordrer har bokset alle sine andre kampe i sværvægt, men han har altid været en meget lille sværvægter, og det er derfor naturligt at han rykker ned til cruiservægt. Det virker dog en anelse mærkværdigt, at han direkte får en VM-kamp, med tanke på, at han har tabt tre ud af sine seneste fem kampe.

Han er dog en tough brawler type, som vil prøve at levere den store sensation mod den store forhåndsfavorit. Selvom Jones ikke er nogen stor stjerne, så er han alligevel et anerkendt navn blandt hardcore fans. Det er derfor også ganske interessant at vi får WBA-mesteren at se i aktion, da vi regelmæssigt har vist kampe med de andre cruiservægtsstjerner, Marco Huck (som dog nu rykker op i sværvægt), Steve Cunningham, Yoan Pablo Hernandez, Denis Lebedev og Krysztof Wlodarczyk.

Ellers vises der to andre titelkampe. Den ene er kampen om den vakante WBC USNBC-titel i letmellemvægt mellem Joey Hernandez (19-1-1, 11 sejre på KO) og Elco Garcia (25-7-0, 12 sejre på KO) er en flot matchning, som ligner en meget hård test for Hernandez. Den anden er kampen om WBA Fedecaribe-titlen i letweltervægt, hvor mesteren, Angelo Santana (11-0-0, 8 sejre på KO), skal forsvare titlen mod Broderick Antoine (11-11-1, 5 sejre på KO).

Aftenen åbnes med en letsværvægtskamp mellem Mikkel Kesslers tidligere modstander, Gusmyr Perdomo (17-3-1, 11 sejre på KO), og Lafarrell Bunting (18-3-1 (17 sejre på KO).

torsdag den 22. december 2011

Big-8 WKN World Grand Prix



Eurosport sender i aften kl. 20:00 Big-8 WKN World Grand Prix fra Minsk Arena i Minsk, Hviderusland, hvor en række fabelagtige thaiboxere entrer ringen. Dette er legitim verdensklasse Muay Thai, og fightcardet prydes af stærke navne fra alle verdenshjørner.

Fokus på ottemandsturneringen, hvor Andrei Kulebin, Taylor Harvey, Ruslan Kyshnirenko, Ibrahim Konate, Erkan Varol, Samkor, Chris Kwiatkowski og Loris Audoui dyster om den store pris. Der vises ikke de tre VM-kampe fra stævnet.

Dette brede og meget stærke felt udgør en eksplosiv cocktail, som altså gives til Eurosports fightfans som en tidlig julegave. Der er virkelig lagt op til fyrværkerier, når disse eliteudøvere åbner op. Som altid, når der snakkes om ottemandsturneringer, så er det ikke altid den bedste mand, som vinder, men ofte den, som har den nemmeste vej til finalen. Alligevel, så er der ikke tvivl om, at vinderen af denne turnering, kommer til at være en spektakulær fighter, da der ingen nemme vej er til denne finale.

Ottemandsturneringer leverer stort set altid dramatiske resultater, som er særdeles hårde for deltagerne, og de er ligeledes særligt underholdende for seerne.

Senere sendes to timers tæt pakket action fra de mest begivenhedsrige kampe fra SuperKombat-stævnerne, hvor årets højdepunkter gennemgås.

Så tune ind på Eurosport i aften, da der sendes Muay Thai med nogle af de allerstørste profiler i gamet.

tirsdag den 20. december 2011

Best Knockouts 2011


I aften kl. 20:30 sender Eurosport programmet, ”Best Knockouts 2011”, som er en kavalkade af knockouts fra året, der gik. I alt vises 28 af de mest eksplosive afslutninger fra de boksekampe, som er blevet vist på Eurosport i 2011.

To danskere er med i programmet, og det er Mikkel Kessler og Kim Poulsen, som vises i kampene mod henholdsvis Mehdi Bouadla og Tarik Sahibeddine. Ellers vises der knockouts leveret af klasseboksere som f.eks. Zab Judah, Robert Helenius, Yoan Pablo Hernandez, Zsolt Erdei og Tavoris Cloud.

Så tune in på Eurosport i aften for at se eller gense de mange flotte knockouts!



torsdag den 15. december 2011

Kampsportsweekend af de helt store på Eurosport!


Eurosport leverer hårdtslående julegaver til alle fightfans denne weekend, når der både fredag og søndag aften sendes spektakulære events.

Fredag kl. 21:00 sender Eurosport direkte fra Sport Hall i Varazdin, Kroatien, hvor ottemandsturnering i boksning, Bigger's Better King, går af stablen. Set med danske øjne, så er dette en helt speciel promotion, da der er to danskere med i turneringen. Både Ed Monso og Mourad Raid er kommet med på afbud, og det er klart at det øger interessen for denne turnering, selvom Bigger's Better stadigvæk er et kontroversielt koncept.

Søndag kl. 23:30 viser Eurosport det meget hypede MMA-stævne, Strikeforce: Melendez vs Masvidal, eftersendt fra Valley View Casino Center i San Diego, Californien, USA. Sportslig set, så er dette i en helt anden klasse end Bigger's Better King, da titelkampene mellem Gilbert Melendez og Jorge Masvidal samt Cristiane ”Cyborg” Santos og Hiroko Yamanaka er fabelagtige match-ups i verdensklasse.

Bigger's Better turneringernes underholdningsværdi er dog som regel rigtig høj, hvis man er til hårdtslående, aggressive sværvægtere som går direkte i flæsket på hinanden. Svenskerne har et glimrende udtryk, ”pang på rödbetan”, som jeg synes beskriver Bigger's Better kampene ganske godt, generelt set. Et par af turneringerne var dog prægede af store, kluntede sværvægtere, som teknisk set ikke var gode nok til at levere varen. Mange i det traditionsbundne boksemiljø kalder disse turneringer for freakshows, da det tekniske niveau er noget svingende. Ja, det er ikke eliteboksere, som stiller op til disse turneringer, men der er masser af action for seerne, da turneringsformatet skaber dramatik.

Bigger's Better King er så den store finaleturnering, som vinderne af de otte foregående ottemandsturneringer har kvalificeret sig til. Derfor er det også et langt stærkere felt, som stiller op til denne turnering, end til de andre. De otte vindere, som har kvalificeret sig til fredagens finale, er Mairis Breidis (Letland), Oleksiy Mazikin (Ukraine), Milen Paunov (Bulgarien), Ivica Bacurin (Kroatien), Niko Falin (Tyskland), Konstantin Airich (Tyskland), Constantin Bejenaru (Rumænien) og Nicolas Wamba (Frankrig).

Paunov og Airich har dog trukket sig fra denne finaleturnering (Paunov pga. skade og Airich pga. en mere lukrativ, forestående titelkamp), og de bliver henholdsvis erstattet af Marc Adrian (Rumænien) og Monso (Danmark). Kun få dage før aftenens store event, kom det så også frem, at Mazikin har problemer med sit visum, og danske Raid tager hans plads.

De fire kvartfinaler ser således ud:
Constantin Bejenaru (Rumænien) vs Ed Monso (Danmark)
Nicolas Wamba (Frankrig) vs Marc Adrian (Rumænien)
Mourad Raid (Danmark) vs Mairis Breidis (Letland)
Niko Falin (Tyskland) vs Ivica Bacurin (Kroatien)

Både Monso og Raid møder to af forhåndsfavoritterne, men alt kan ske i disse turneringer. Monso viste med sin sejr over Airich, at han var i stand til at levere en stor overraskelse. Den sensationelle sejr så sværere ud på papiret, end nogle af de potentielle kampe han har foran sig i aften. Både Raid og Monso har store fordele i vægt og styrke sammenlignet med modstanderne, og de er også klart de tungeste boksere. Kontrasterne mellem de mindre, hurtigere og langt bedre tekniske boksere og de større, stærkere og mere primitive sluggere er åbenlyse, og det bliver meget interessant at se turneringens udvikling.

Der er lagt op til et brag af en turnering, og selvom ingen af bokserne holder verdensklasse, så er alle i stand til at levere dramatiske indsatser, hvilket jeg også forventer. Kampene ser godt matchede ud på papiret, og det er svært at finde en decideret favorit. Jeg forventer derfor en intens fredag aften med frem-og-tilbage action fra sværvægterne.

MMA-kampene søndag aften er også flot sat sammen. Strikeforce bælterne i letvægt og kvindernes fjervægt står på spil, og det er nogle af gamets største navne, som entrer buret for at henholdsvis forsvare eller vinde bælterne.

Melendez' sjette titelforsvar kan åbne døren for en lukrativ titelkamp i UFC, hvis han formår at præstere på topplan endnu en gang. Melendez er en imponerende wellroundet fighter, som har krydret sin brydning med glimrende striking og dominerende grappling. Han har set fabelagtig ud i alle sine kampe de seneste par år. Flere eksperter mener, at han er verdens bedste letvægter pt., men det er der selvfølgelig en række UFC-fightere, som er uenige i.

Han står overfor den rutinerede og særdeles talentfulde Masvidal, som er kendt for at være en hot/cold fighter. Masvidal er typen, som nogle gange ser sensationel ud, mens han andre gange næsten virker lige ligeglad. Han har også taget mange kampe på kort varsel i for høje vægtklasser, men efter hans team fik ham til at satse mere helhjertet og professionelt på en karriere som letvægter, så har han virkelig leveret varen.

Der forventes derfor en flot og intens kamp mellem de to glimrende, amerikanske MMA-fightere. Generelt set, så er Melendez den bedre grappler, mens Masvidal er den bedre striker, men begge er kompetente på alle distancer og de er velforberedte. Melendez er favoritten, men Masvidal har også mange ”backere”. Vinder Melendez, så er UFC-bæltet hans næste mål, men Masvidal vil selvfølgelig forsøge at ødelægge de planer med den store sensation.

Santos forsvarer både sit Strikeforce bælte, men også kronen som MMA's utvivlsomme pound-for-pound dronning, når hun tager imod verdens på papiret næstbedste kvindelige fjervægter, Yamanaka. ”Cyborg”, som hun er bedst kendt som, er storfavorit til at sende sin udfordrer hjem voldsomt forslået. Brasilianeren er en frygtindgydende striker, som har en unik fysik og undervurderet grappling, da hendes brutale sejre har set chokbølger gennem miljøet.

Den japanske udfordrer er dog yderst selvsikker. Kendt alene under sit fornavn, Hiroko, satser hun hele butikken på at levere den helt store overraskelse mod den forhåndstippede mester. Yamanaka er en meget wellroundet fighter, som har massiv fordel i højde og rækkevidde. Hun er solid på alle distancer, og hun er god til at udnytte sin fysik til at straffe modstanderne. Alligevel ligner hun er alvorlig underdog, da hun på ingen måde kan matche Santos' hurtighed, eksplosivitet eller power.

Udover de to store titelkampe, så vises der også letsværvægtsbraget mellem Gegard Mousasi og Ovince St. Preux samt letvægtsopgøret mellem KJ Noons og Billy Evangelista. Alle fire kampe er meget imponerende match-ups, og alle kampene er yderst aktuelle i forhold til titelbilledet de kommende par år.

Dette er MMA i verdensklasse, og med så flotte atleter i buret er der garanti for underholdningen. Så tune in på Eurosport søndag aften når Strikeforce: Melendez vs Masvidal sendes eftersendt!




tirsdag den 13. december 2011

Bigger's Better - Road To The Final


Eurosport sender i aften kl. 22:00 programmet, ”Bigger's Better – Road To The Final”, hvor de otte Bigger's Better turneringer gennemgås med henblik på den kommende Bigger's Better King turnering på fredag.

De otte vindere, som kvalificerede sig til fredagens finale, er Mairis Breidis (Letland), Oleksiy Mazykin (Ukraine), Milen Paunov (Bulgarien), Ivica Bacurin (Kroatien), Niko Falin (Tyskland), Konstantin Airich (Tyskland), Constantin Bejenaru (Rumænien) og Nicolas Wamba (Frankrig).

Paunov og Airich har dog trukket sig fra denne finaleturnering (Paunov pga. skade og Airich pga. en mere lukrativ, forestående titelkamp), og de bliver henholdsvis erstattet af Marc Adrian (Rumænien) og Ed Monso (Danmark).

Set med danske øjne, så er det selvfølgelig århusianske Ed Monsos deltagelse, som er det store fokuspunkt, men der bliver altså vist klip fra alle de mest dramatiske kampe. Har du ikke fået set de tidligere turneringer, så er dette en glimrende mulighed for at få en hurtig gennemgang af de mest interessante kampe. Vil du bare gense nogle af højdepunkterne, så er der også garanti for action, da de mange eksplosive knockouts selvfølgelig vises igen.

Så tune ind på Eurosport i aften, hvis du vil lade op til fredagens Bigger's Better King turnering.

torsdag den 1. december 2011

Thailand vs Germany i aften kl. 20 på Eurosport!


Eurosport sender i aften kl. 20:00 Muay Thai-stævnet ”Thailand vs Germany” fra Blautal Center i Ulm, Tyskland. I alt sendes der seks kampe, hvoraf fire er rene Muay Thai kamp, mens de to sidste er superfights under K-1 regelsættet.

Dette stævne er årets femte stævne i Elite Boxings serie af ”Thailand vs Challenger” stævner, og det laves i samarbejde med Hype FC. Fightcardet byder på en række flotte match-ups, så der er som altid garanti for masser af action i denne udgave af Fight Club.

De fire Muay Thai-kampe er:
Jaipet Muangkarn (Thailand) vs Juri Kehl (Tyskland)
Wuttichai Tor. Taisong (Thailand) vs Valdet Gashi (Tyskland)
Bernueng TopKing Boxing (Thailand) vs Alex Vogel (Tyskland)
Jaochalarm Chatkranok Gym (Thailand) vs Enriko Kehl( Tyskland)

De to K-1 superfights er:
Artur Kenf (Tyskland) vs Varit Arslan (Tyrkiet)
Bruno Carvalho (Portugal) vs Yavuz Kayabasi (Holland)

Kehl-brødrene får masser af hype og omtale i det tyske Muay Thai-miljø, da begge har leveret fremragende præstationer de seneste par år. Derfor er det med et vist pres at de to dygtige teknikkere skal op mod erfarne thailandske fightere, og så må vi se om de kan levere varen.

Ellers ser de fleste hardcore fans nok frem til at se Bernueng i aktion. Hans resultater snakker for sig selv, og mange kender ham nok også som coach fra Tiger Muay Thai.

Carvalho vs Kayabasi er en flot match-up mellem to dygtige teknikkere, og specielt Kayabasi er en interessant profil med masser af potentiale. Han slog gennem sidste år, da han besejrede Gago Drago. Selvom han ikke besidder den helt store power, så er han en nydelse at se i ringen. Carvalho vil dog forsøge at sætte ham under pres og levere en overraskelse, som kan åbne de store døre for ham.

tirsdag den 29. november 2011

Selcuk Aydin vs Jo Jo Dan II!



Eurosport sender i aften kl. 20:40 stævnet fra i lørdags, hvor en række af Ahmet Öners stald boksede store kampe fra Hayri Gür Spor Salonu i Trabzon, Tyrkiet. Aftenens hovedkamp er den længe ventede returkamp mellem Selcuk Aydin og Jo Jo Dan, men der sendes også interessante kampe i sværvægt (Ondrej Pala mod Darnell Wilson og Erkan Teper mod Cisse Salif) samt et mellemvægtsopgør mellem Benjamin Simon og Ruslan Rodivich.

Aydin (22-0-0, 17 sejre på KO) og Dan (29-1-0, 16 sejre på KO) mødtes for halvandet års tid siden i en meget omstridt kamp i Tyrkiet, hvor Aydin fik en kontroversiel pointafgørelse på sin hjemmebane, og vandt WBC's Silver titel. Den canadisk-baserede rumæner har siden råbt op for at få sin velfortjente returkamp, og så må vi se om den kompakte southpaw kan gøre, hvad han ikke formåede sidst: At overbevise dommerne om, at han fortjener pointsejren eller stoppe Aydin.

Tyrkeren har legitim knockoutpower i sine slag, men den temperamentsfulde slugger er ganske primitiv og kan udbokses. Han havde store problemer med Dans overlegne teknik sidst de mødtes, og det bliver meget interessant at se, hvilke forbedringer Aydin har gjort under træner, Graciano Rocchigianni.

Dan har ikke samme power som Aydin, men han er hurtigere, mere rutineret og er langt bedre teknisk. Han skal egentlig bare presse mere på, end han formåede at gøre i det første møde, hvor han blev chokeret i starten af kampen. Dan blev sendt til tælling i første omgang, og det kostede ham dyrt.

Pala (29-2-0, 21 sejre på KO) står overfor den yderst hårdtslående Wilson (24-12-3, 20 sejre på KO) i en ganske god test, hvor han skal forsvare sit WBO European bælte for første gang. Wilson er den klassiske hot/cold fighter, som nogle gange er yderst imponerende og andre gange ganske ordinær. Amerikaneren kommer ind til denne kamp med en flot sejr over Juan Carlos Gomez, og kan han arbejde videre på det momentum, så kan Pala være i store problemer. Tjekken er dog en ganske undervurderet bokser i det europæiske sværvægtsbillede, og han nærmer sig en stor kamp.

Teper (6-0-0, 4 sejre på KO) står overfor karrierens sværeste kamp, da han skal op mod den store, stærke og hårdtslående journeyman, Salif (24-18-2, 21 sejre på KO). Den tyskbaserede tyrker har set lysende ud i sine kampe, men Salif så meget stærk ud i sin seneste kamp mod Alexander Petkovic, hvor han ganske uretfærdigt blev diskvalificeret. Bokseren fra Mali er en svær journeyman, men Teper skal kunne komme forbi ham, hvis han skal blive til noget i sværvægtsdivisionen.

Den ubesejrede tyske mellemvægter, Simon (21-1-0, 20 sejre på KO) skal forsøge at levere endnu en knockout mod den ligeledes meget hårdtslående hviderusser, Rodivich (8-4-0, 8 sejre på KO).

fredag den 25. november 2011

Live boksning fra Coronet Theatre i London kl. 21:00!

 
I aften kl. 21:15 sender Eurosport live fra Coronet Theatre i London, England. Aftenens event er arrangeret af Mickey Helliet, der er kendt som den engelske manager, der har flest boksere i sin stald. Udover det, så har Helliet slået sin navn fast som en dygtig ”small hall” promotor gennem sin virksomhed, Hellraiser Promotions. Dette er Helliet fjerde event, og han har allerede opnået at levere et stævne, som sendes live på Eurosport.

Hellraiser Promotions er kendt for at levere intense og godt matchede fightcards med en ”local feel”, som det bliver beskrevet, og det er netop også dette, som aftenens stævne umiddelbart byder på.

Hovedkampen står mellem den forsvarende Southern Area mester i letvægt, Ben Murphy (7-4-1, 3 sejre på KO), og den ubesejrede udfordrer, Tony Owen (12-0-0, 1 sejr på KO). Går man ud fra rekordlisterne, så ligner Owen den store favorit, men han har på ingen måde mødt samme kaliber af boksere, som Murphy har. Det er derfor mesteren, som har fået favoritstemplet i denne kamp mellem to boksere fra samme stald. Dette er på mange måder en utrolig kontrastfyldt kamp, da de to boksere er meget forskellige. Murphy er en kort, kompakt og råstærk slugger, som helst vil fremad i et voldsomt tempo. Owen er en høj, ranglet southpaw kontrabokser, som foretrækker at bokse i et lavt tempo bag sit hurtige jab.

Ingen af de to er kendt for at være deciderede knockout artister, men Murphy besidder utvivlsomt det hårdeste slag, selvom han mere er en type, som nedbryder sine modstandere. Jeg forventer derfor en lang, intens kamp. Murphy er en kendt vare, da han er blevet gennemtestet ved at møde flere stærke modstandere, så man ved, hvad man får med ham. Det er mere Owen, som har et spørgsmålstegn hængende over hovedet. Kan han levere varen mod en så intens type som Murphy i karrierens første store test? Han har imponeret indtil videre, men nu skal han op mod en helt anden type modstander end han er vant til, og det bliver højst interessant at se, hvordan han takler presset. Dette er virkelig en ”make or break” for den ubesejrede letvægter.

Der bliver også vist weltervægtskampen mellem Ryan Barrett (24-9-2, 5 sejre på KO) og Dan Stewart (8-3-0, 1 sejr på KO), der umiddelbart ligner en meget hård kamp for Stewart. Barrett er en southpaw, som virkelig svinger meget i sine præstationer. Han har dog mødt klart de bedre boksere, og dette er en stor test for Stewart.

Craig Whyatt gør sin debut som professionel bokser mod den erfarne journeyman, Robin Deakin (1-40-0). Whyatt bliver regnet som et talent, selvom han kun har 43 amatørkampe bag sig. Hans stil passer ikke til amatørreglerne, og han har derfor valgt at skifte over til den professionelle scene.

fredag den 18. november 2011

Live boksning kl 21!


Eurosport sender igen live i aften kl. 21:00, når der åbnes op for action fra Kugelbake Halle i Cuxhaven, Tyskland, hvorfra vi har sendt mange stævner fra før. Aftenens boksestævne headlines af cruiservægtskampen mellem Alexander Alexeev og Daniel Bruwer, men der vises også den interessante sværvægts match-up mellem den ubesejrede Manuel Charr og Marcelo Luiz Nascimento samt mellemvægtskampen mellem Anten Bilic og Geard Ajetovic.

Den tysk-baserede usbeker, Alexeev (21-2-0, 19 sejre på KO), forsøger at kæmpe sig tilbage til en ny VM-kvalifikationskamp, efter han blev grim knockoutet af Dennis Lebedev sidste år. Han kæmper i aften om den vakante WBC International titel, og står overfor den hårdtslående sydafrikaner, Daniel Bruwer (22-2-1, 19 sejre på KO).

Alexeev har kæmpet på et andet niveau end Bruwer, og har sit flotte CV fra amatørdagene med sig, men sydafrikaneren, der i mange år har trænet under den berømte coach, Nick Durandt, er utvivlsomt kommet for at levere den store overraskelse og snuppe karrierens største skalp.

Begge er hårdtslående boksere, som leverer underholdende boksning, og jeg forventer en sjov kamp, hvor Alexeev overtager mere og mere, som kampen skrider frem. Bruwer er dog godt skolet, og tror på sine chancer, så jeg forventer et intenst pres fra ham i starten.

Den ligeledes tysk-baserede syrier, Charr (19-0-0, 10 sejre på KO), møder den hårdtslående brasilianer, Nascimento (15-1-0, 13 sejre på KO) i en intens kamp om den vakante WBC International Silver titel. Charr er en af de sværvægtere som faktisk har gået gennem flere gode navne, men alligevel har han fløjet under de fleste fans' radar. Han er en intens type, som søger slagudvekslingerne, og mod en hårdtslående, men primitiv type som Nascimento, så betyder det en frem-og-tilbage kamp med masser af action.

Den også tysk-baserede kroat, Bilic (25-2-0, 13 sejre på KO), satser på at vinde sin tiende kamp i træk, når han står overfor den engelsk-baserede serber, Ajetovic (19-5-1, 9 sejre på KO), men det ligner umiddelbart en meget hård kamp for Bilic. Ajetovic har tabt 5 hårde kampe på point, men han har mødt verdensklasseboksere og er vant til at bokse på et andet niveau.

torsdag den 17. november 2011

Christian Colombo gør sin professionelle debut LIVE på Eurosport i aften!



I aften kl. 20:00 sender Eurosport direkte fra Orodea Shopping City i Orodea, Rumænien, hvor SuperKombat afholder denne uges første store event (den anden er selvfølgelig den store Grand Prix finale lørdag aften). Aftenens program er headlinet af en meget spændende ottemandsturnering, hvor danske Christian Colombo gør sin længe ventede professionelle debut i Kickboxing.

Set med danske øjne, så er Colombos deltagelse den store begivenhed, men for internationale fans, så er der også mange spændende elementer i denne turnering. Først og fremmest, så er feltet en blanding af anerkendte fightere og nye, up-and-coming profiler. Dette skaber altid en intens kontrast, hvor de sultne krigere vil forsøge at vippe de mere rutinerede fightere af pinden.

K-1 veteranerne Errol Zimmerman, Ben Edwards og Stefan Leko udgør umiddelbart favoritterne til at snuppe turneringssejren, men som altid, når det drejer sig om turneringer, så er alt udover den første kamp egentlig rent gætværk. Ofte er det den fighter, som har haft den nemmeste vej til finalen, som snupper den store sejr, og ikke nødvendigvis den bedste.

Colombo er både dobbelt dansk og dobbelt nordisk mester for amatører i Muay Thai, og han har endnu mere imponerende taget sølv til både EM og VM under IFMA. Nu er fighteren fra CSA dog kommet på karrierens utvivlsomt hårdeste test, da han skal op imod nogle af sportens helt store stjerner.

Sammen med Colombo, så udgør Daniel Sam (der har taget pladsen for den skadede Singh Jaideep) og Tsotne Rugava gruppen af de nyere navne, som har alt at vinde. Sebastian van Thielen og Roman Kleibl er to fightere med masser af erfaring som professionelle, og de har begge mødt store navne uden rigtig at slå gennem. Alle fem har dog undgået det helt store spotlight, og det bliver derfor spændende at se, om turneringen kan byde på en eller flere store overraskelser.

I tilfælde af skader, så er der en reservekamp, og den kæmpes mellem Slavo Plugic og Coco Rus.

Der er også en fremragende superfight på fightcardet, mellem Hesdy Gerges og Rico Verhoevent. Gerges er den umiddelbare favorit, men Verhoeven er i god form og kommer for at snuppe karrierens største skalp mod It's Showtime sværvægtsmesteren.
Der vises også en to andre superfights: Alexandru Lungu mod Neil Cooke samt Alex Trofimov mod Costel Pasniciuc

Turneringen
Stefan Leko (Tyskland) v Tsotne Rogava (Ukraine)
Christian Colombo (Danmark) v Roman Kleibl (Tjekkiet)
Daniel Sam (England) v Ben Edwards (Australien)
Sebastian van Thielen (Belgien) v Errol Zimmerman (Surinam/Holland)

Reservekampen
Slavo Plugic (Slovakiet) v Coco Rus (Rumænien)

Super-Fights
Neil Cooke (USA) v Alexandru Lungu (Rumænien)
Rico Verhoeven (Holland) v Hesdy Gerges (Egypten)
Alex Trofimov (Israel) vs Costel Pasniciuc (Rumænien)

torsdag den 10. november 2011

The Battle med Bob Sapp i aften kl. 21:00!


Eurosport viser i aften kl. 21:00 den ottende udgave af The Battle. Sam Pagal går denne gang tæt på Bob Sapp, der både har fascineret og frustreret fans over hele verden. Sapp opnåede succes og berømmelse fra den ene dag til den anden, da han trådte ind på K-1 scenen i 2002, selvom han reelt set ingen kampsportsbaggrund havde.

Han formåede alligevel at udnytte sin enorme fysiske attributter og på den måde gøre op for sine manglende tekniske færdigheder. Sapp er kendt som en showmand, der virkelig trak mange mainstream fans til K-1, og uanset om man kunne lide ham eller ej, så er faktum at han vandt over en række meget dygtige udøvere.

Omstridt og kontroversiel har Sapp altid været, og han har ligeledes være meget upopulær blandt mange hardcore fightfans, fordi han i manges øjne kun havde succes pga. sin næsten groteske fysik, som gav ham unfair fordele i forhold til hans modstandere. Men for mange flere fans virkede han dragende pga. sin kompromisløse og primitive stil, tegneserie-agtige (og påtagede) personlighed og mærkværdige udseende.

Han vækkede nysgerrighed hos millioner, der ønskede at se, hvordan en mand på 170 kg uden nogen reelle kampsportsevner ville klare sig mod verdens bedste kickboxere, om end de var en del mindre.

Selvom han manglede grundlæggende tekniske evner, så formåede han at drage fordel af sin størrelse, ved at presse modstanderne tilbage og konfrontere dem frontalt med sine vilde, tunge slag. Mange andre giganter har forsøgt sig uden succes, og Sapp var god til at udnytte de fordele han havde.

Der vises bl.a. kampene mod Cyril Abidi, Remy Bonjasky, Ray Sefo, Hong-man Choi, Kimo og selvfølgelig de to kontroversielle kampe mod Ernesto Hoost.

tirsdag den 8. november 2011

Tre vigtige titelkampe i aften på Eurosport!


Eurosport sender i aften kl. 21:00 tre titelkampe fra Jahnsportforum i Neubrandenburg, Tyskland. De tre kampe kæmpes alle på højt internationalt niveau og involverer store profiler, så der er garanti for boksning af høj sportslig værdi og masser af god underholdning.

Main eventen drejer sig om IBF VM-titlen i cruiservægt, hvor to af Sauerlands egne drenge mødes i en intens dyst. Amerikanske Steve Cunningham (24-2-0, 12 sejre på KO) forsvarer sit bælte mod cubanske Yoan Pablo Hernandez (24-1-0, 13 sejre på KO). Begge er store, atletiske og teknisk fabelagtige udøvere. Selvom rekordlisterne er tæt på ens, så har Cunningham mere erfaring fra store kampe mod modstandere af højeste kaliber, men Hernandez er en hurtig og hårdtslående southpaw, som på ingen måde er kommet for at lægge sig ned. Når der er snak om en kamp mellem to af promotorens egne drenge, så er der også en personlig vinkel på kampen, og dette er en fabelagtig match-up.

Der vises også kampen om den ledige EM-titel i mellemvægt, hvor den tyske hjemmebanefavorit og tidligere verdensmester i IBF-regi, Sebastian Sylvester (34-4-1, 16 sejre på KO), vender tilbage efter han tabte VM-titlen mod Daniel Geale. Han møder dog ingen let modstander, da han skal op imod den ubesejrede, polske southpaw, Grzegorz Proksa (25-0-0, 18 sejre på KO), som er lidt af en outsider. Skal Sylvester tilbage til de kampe om VM-bælterne, så er det essentielt at han kan besejre Proksa. For polakken, så er dette den længe ventede chance, da han stor overfor et kendt navn, og en sejr vil fungere som den helt store døråbner for den spektakulære southpaw.

Tyske Karo Murat (24-1-0, 14 sejre på KO) forsvarer sin IBF Inter-Continental titel i letsværvægt mod den tidligere spanske WBA-verdensmester, Gabriel Campillo (21-3-0, 8 sejre på KO). Denne kamp fungerer vigtigere endnu, som en kvalifikationskamp til en kamp mod IBF-verdensmesteren, Tavoris Cloud, så dette er en yderst vigtig kamp for begge herrer.

lørdag den 5. november 2011

IBF VM-kamp live i aften: Myriam Lamare vs Chevelle Hallback!


Eurosport sender i aften kl. 21:30 live fra Palais des Sports i Toulon, Frankrig, hvor den store hovedattraktion er kampen om kvindernes IBF titel i letweltervægt mellem den hjemmebaneheltinden, Myriam Lamare, og den rutinerede amerikaner, Chevelle Hallback.

WBF-verdensmesteren, Lamare (19-3-0, 10 sejre på KO), møder den rutinerede og anerkendte Hallback (28-7-2, 11 sjere på KO), der jagter endnu en stor titel. De bokser om den vakante IBF-titel, og for begge boksere er der meget på spil.

Franske Lamare har de seneste par år snakket om, at hun snart ønsker at trække sig tilbage, da hun gerne vil fokusere på andre projekter. Alligevel bliver hun ved med opsøge de store kampe, og i Hallback står hun overfor en af de mest respekterede boksere på scenen lige nu. Den 36-årige lokale favorit har vundet tre solide sejre i træk over Ann Succarato, Lucia Morelli og senest Lely Luz Florez i WBF-titelkampe, siden hun tabte på point mod WIBA weltervægtsmesteren, Holly Holm, der er en af de absolut største profiler i gamet.

Amerikanske Hallback har ofte oddsene imod sig, og hun har gennem den 14 år lange karriere mødt de bedste af de bedste i store kampe. Bonnie Canino, Lucia Rijker, Holly Holm og senest Cecilia Brækhus har udgjort de største udfordringer i hendes karriere. I en alder af 40 år jagter Hallback dog stadigvæk titelkampe og muligheden for at tjene gode penge på sin sport. Hun ser Lamare som en potentiel stor skalp, som kan åbne store døre i USA, hvor hun gerne vil afslutte sin karriere med store titelkampe.

Der er derfor lagt op til en flot kamp med to af de helt store profiler i kvindeboksning i dag, og jeg forventer en tæt kamp med fordel til Lamare.

Fra undercardet vises muligvis også kampen om IBF's International titel i super bantamvægt mellem franske Jeremy Parodi (31-1-1, 9 sejre på KO) og venezuelanske Jose Luis Graterol (14-8-4, 5 sejre på KO). Parodi er et stærkt navn, som kun har tabt en diskutabel pointafgørelse mod Arsen Martrosyan. Afhængig af hvor hurtige kampene bliver afviklet, så er der også snak om at cruiservægtskampen mellem Faisal Ibnel Arrami (13-3-0, 9 sejre på KO) og Jeremy Ouanna (9-6-0, 2 sejre på KO) vises.

fredag den 4. november 2011

Bigger's Better 8


I aften kl. 20:45 sender Eurosport direkte fra den ottende udgave af Bigger's Better ottemandsturneringen fra Estadio da Luz i Lissabon, Portugal. Fredag den 16. december afholdes den store Grand Prix finale, Bigger's Better King, som arrangørerne kalder den.

De syv første finalister er fundet, og da Konstantin Airich har meldt fra, har den danske overraskelsesspecialist, Ed Monso, fået hans plads i den store finalerunde. Men i aften skal den ottende finalist findes, og der er igen lagt op til en aften fuld af dramatik, selvom det sportslige niveau som regel er lidt svingende. Disse turneringer er derfor kontroversielle og omstridte, men samtidig fanger de seernes interesse, da turneringsformatet genererer intensitet og spænding.

Aftenens otte turneringsdeltagere kommer fra forskellige baggrunde indenfor kampsportsverdenen (boksning, Kickboxing eller MMA), og de kan tilhøre de tre tungeste vægtklasser i boksning (letsværvægt, cruiservægt og sværvægt).

De otte turneringsdeltagere er:
  • Lukasz Zygmunt: Polsk sværvægtsmester for amatører med 160 amatørkampe, og som nåede til semifinalen i den sjette Bigger's Better turnering.
  • Nicolas Wamba: Fransk kick- og thaiboxer som bl.a. blev juniorverdensmester, og som også har bokset nogle amtørboksekampe.
  • Andreas Sidon: Tysk journeyman med en rekordliste som professionel på 37-11-0 (31 sejre på KO), som bl.a. har en sejr over danske Ingvardt Jørgensen.
  • Fernandez Agibane: Portugisisk fighter med baggrund i Kickboxing og amatørboksning, som kvalificerede sig til denne turnering ved at vinde kvalifikationskampen til Bigger's Better 6
  • Tamas Polster: Ungarnsk fighter som har erfaring fra Muay Thai og MMA, men hvis base er i boksning (professionel rekordliste på 13-6-1, 6 sejre på KO)
  • Tomas Sarara: Polsk kickboxer, som to gange tidligere har deltaget i en Bigger's Better turnering, dog uden den store succes.
  • Henrique Zowa: Angolansk kickboxer og MMA-fighter, som nu er bosat i Holland
  • Lucian Bot: Rumænsk professionel bokser (14-1-1, 5 sejre på KO), som senest deltog i den lignede Prizefighter turnering

Der kommer også en kvalifikationskamp til næste års turneringer, og den står mellem den brasilianske amatørbokser, Fabiano Pena, og den rumænske kickboxer, Vasile Pinheiro.

Er du fan af intense kampe mellem hårdtslående sværvægter, og har du hang til dramatik og action, så er Bigger's Better lige noget for dig. Vil du læse mere om konceptet, så tag et smut forbi www.biggersbetterboxing.com/.




torsdag den 3. november 2011

Fight Club med Niclas Larsen + The Battle med Albert Kraus

 Eurosport sender i aften fire timers intens kampsportsaction fra og med kl. 19:00. Efter en halv times Total KO, åbner Fight Club ballet med en udsendelse, der fokuserer på SuperPro Fight Night II fra SuperPro Center i Basel, Schweiz, hvor hovedattraktionen er firemandsturneringen i 70 kg under K-1 regler. Kl. 22:00 går Sam Pagal endnu en gang i clinch med en K-1 stjerne, når denne udgave af The Battle har Albert Kraus som emne.

Firemandsturneringen, hvor Shemsi Baqiri, Philippe Salmon, Miodrag Olar og Rachid Belaini kæmper om hovedpræmien på 20.000 euros, er programsat som den store headliner, men set med danske øjne så er danske Niclas Larsens kamp mod tyske Marco Groh nok aftenens main event.

Baqiri, der kommer ind til stævnet med to knebne nederlag mod henholdsvis Yoshihiro Sato og Faldir Chabari, er på hjemmebane, men der er på ingen måde lagt op til en ”walk in the park” for fighteren med de kosovo-albanske rødder. Han skulle egentlig have mødt den velmeriterede franskmand, Farrid Villaume, der i snart to årtier har været et topnavn. Villaume trak sig fra turneringen, og ind kom Villaumes landsmand, Salmon, der skulle have mødt Beqiri i juli. Muay Thai-specialisten og southpawen, der oprindelig kommer fra det krigshærgede Rwanda, er en dygtig teknikker med masser af power, og han kommer ind til denne kamp med en sejr over Barna Szucs. Salmon er mindre kendt end Villaume, men han er yngre, stærkere og mere ambitiøs på dette tidspunkt. Denne første semifinale er altså et opgør mellem to af de mest interessante europæere, hvis man ser væk fra den umiddelbare verdenstop.

I den anden semifinale mødes den meget rutinerede hollænder, Belaini, og den up-and-coming rumæner, Olar, i en kamp mellem de to outsidere. Belaini har tidligere scoret store sejre, som da han f. eks. knockoutbesejrede Kem Sitsongpeenong sidste år, men den aldrende fighter med marokkansk baggrund er ikke på toppen mere. Olar er en råstærk og eksplosiv type, som kæmper meget intenst og satser på de tunge teknikker, og han kommer utvivlsomt for at vinde turneringen. Han har tidligere spillet andenviolin i opgør mod Armen Petrosyan og Arnaldo Silva, men er i god form og er midt i en eksplosiv udviklingskurve.

Den kun 21-årige Mikenta-fighter, Larsen, er utvivlsomt en af de hotteste profiler i dansk Muay Thai lige nu. Albertslund bomberen kommer bl.a. ind til dette stævne med sejre fra ISKA's European Cup og Body Attack Cups finalerunde samt han er dobbelt dansk mester i Muay Thai. Larsen er kendt for sine hurtige sparkekombinationer, hårde knæ og aggressive ind-ud stil. Han skal møde tyske Marco Groh, der er en lavere og mere kompakt fighter. Tyskeren har baggrund i boksning, og han har de seneste år fokuseret mere på MMA og Muay Thai, men hans styrke ligger i hans tunge slag. Han besejrede Remzi Beqiri i juni, og forsøger så at snuppe en stor skalp, ved at tage kampen mod Larsen. Dette er en rigtig ”clash of styles”, da de to på mange måder er hinandens modsætninger: Larsen er hurtig, bevægelig, høj og ranglet i sin fysik samt han fokuserer på spark og knæ. Groh er mere stillestående, kompakt, og satser på sine slagkobinationer.

Fra dette stævne sendes også kampen mellem Egon Racz og Piotr Kobylanski, og tjekkiske Racz har også et link til den danske scene, da han har trænet i flere år hos Ole Laursen i Legacy Gym. Der vises også highlights fra WAKO Pro World Grand Prix semifinale mellem Rumænien og Serbien.

I The Battle fortæller Kraus om både sine op- og nedture i K-1, og der vises bl.a. klip fra hans kampe mod Kaolan Kaovichit, Andy Souwer, Mike Zambidis, Masato og Murat Direcki. Som altid, så giver The Battle fansene muligheden for at få et indblik i legendens eget syn på de berømte kampe, og Kraus skuffer heller ikke, da han er meget ærlig og åben om både de positive og negative oplevelser i ringen.

fredag den 14. oktober 2011

Live sværvægtsboksning kl. 20!



Eurosport sender i aften kl. 20:00 live sværvægtsboksning fra Mehrzweckhalle i Obertraubling, Tyskland præsenteret af Arena Box-Promotion. Der er programsat to kampe i boksningens tungeste vægtklasse, som begge gælder mindre betydningsfulde titler. I aftenens main event møder den lokale helt, Alexander Petkovic, den stærke amerikanske journeyman, Cisse Salif, og co-main eventet er den interessante match-up mellem de to tyskbaserede boksere, Varol Vekiloglu og Konstantin Airich.

Fightcardet har været plaget af skader og afbud, og egentlig skulle hovedkampen været Odlanier Solis' comebacktest mod Vekiloglu. Cubaneren trak sig fra kampen pga. fortsatte problemer med knæet efter den omstridte VM-kamp mod Vitali Klitschko, og personligt så mener jeg at Vekiloglu-Airich er en langt mere interessant boksekamp, rent sportslig set. Solis-Vekiloglu lignede en grim mismatch, mens Vekiloglu-Airich på papiret ser spændende ud. Petkovic skulle ligeledes havde mødt ghanesiske John Napari, men står i stedet overfor den rutinerede og hårdtslående amerikanske journeyman, Salif.

Dette er intet verdensklasse fightcard, men det er alligevel match-ups som kan have betydning for den europæiske scene. Petkovic (40-4-4, 20 sejre på KO) var tidligere en bokser som Universum troede meget på, men efter han kiksede i flere make-or-break kampe i cruiservægt, inklusiv en WBO VM-kamp mod Johnny Nelson, så trak Petkovic sig tilbage i 2006. Kort efter, valgte bokseren fra Bosnien-Hercegovina dog at gøre comeback og det har fortsat on-off i sværvægt indtil nu, hvor han igen forsøger at slå sig gennem.

Overfor Petkovic står den hårdtslående amerikaner, Salif (24-17-2, 21 sejre på KO), der lige har vundet over Friday Ahnuanya. Salif er tung, langsom og ikke særlig elegant, men han bokser ganske klogt, er god til at passe på sig selv og har legitim knockoutpower. Bokseren fra Mali er kendt for at presse up-and-coming boksere, selvom han efterhånden sjældent vinder. Før sejren over Ahunanya havde han tabt syv kampe i træk, om end alle var på point mod gode boksere som f.eks. Eddie Chambers, Bowie Tupou, Cedric Boswell og før nævnte Airich.

Denne kamp gælder en række mindre titler, som alle er ledige, og som giver vinderen adgang til diverse rankinglister. Personligt, så mener jeg denne del af boksesporten er destruktiv, da det kun bidrager til den almene sportsfans forvirring over den i forvejen kaotiske titelsituation i boksesporten. Men for lige at nævne titlerne, så bokser Petkovic og Salif om den ledige WBF Intercontinentale titel, om interim-udgaven af PABA's titel og den ledige WBA Internationale titel.

Kampen mellem Airich (21-5-2, 15 sejre på KO) og Vekiloglu (18-2-1, 10 sejre på KO) ligner på papiret en kamp, som kan gå gen og blive meget dramatisk, da begge bokser underholdende. Airich er den naturligt større og mere hårdtslående bokser, da Vekiloglu reelt set hører hjemme i letsværvægt. Airich har dog leveret meget svingende præstationer, og han er sårbar, hvilket åbner op for Vekiloglus muligheder, som er den hurtigere bokser. Vekiloglus rekordliste bærer dog præg af, at han har mødt en række mindre gode boksere, for at sige det lige ud, og det bliver interessant at se ham mod Airich.


tirsdag den 11. oktober 2011

Alexander Povetkin vs Ruslan Chagaev!


Eurosport sender igen i aften kl. 21:00 boksning fra Messehalle i Erfurt, Tyskland. Stævnet er blevet delt op i to, således at den første del blev vist for første gang den 27. september, og den anden del vises i aften den 11. oktober.

Der vises to titelkampe fra dette flotte Sauerland-stævne, og hovedfokus ligger selvfølgelig på sværvægtsbraget mellem Alexander Povetkin og Ruslan Chagaev, der gælder den vakante WBA titel. Men der vises også den interessante returkamp om den ligeledes vakante EU-titelkamp i letsværvægt mellem Arthur Hein og Tony Averlant.

Povetkin (21-0-0, 15 sejre på KO) og Chagaev (27-1-1, 17 sejre på KO) er begge tidligere stjerner fra amatørboksning, som nu forsøger at gentage succesen som professionelle. Russiske Povetkin er ubesejret, og har i en del kampe set mange lovende ud, selvom han endnu ikke er blevet testet for alvor. Hans team sagde nej tak til en VM-kamp mod Wladimir Klitschko, der er blevet udråbt til WBA ”super champion”, og det har fået mange til at sætte spørgsmålstegn ved Povetkins evner. Specielt hans coach, Teddy Atlas, fik kritik for det, men han mente simpelthen at Povetkin manglede lidt modenhed, og det lyder i mine ører ganske fornuftigt.

Chagaev har tidligere holdt den selvsamme titel, som de to bokser om. Den usbekiske southpaw snuppede WBA-titlen med en strategisk pointsejr over Nikolay Valuev og forsvarede den mod Matt Skelton og Carl Davis Drumond, før Klitschko stoppede ham i en unificationkamp. Chagaev er utvivlsomt Povetkins største test i hans professionelle karriere, og han har bokset på et andet niveau end Povetkin har. Udover at være en akavet southpaw, så besidder Chagaev masser af power, selvom han ofte bokser ganske forsigtigt.

Hein (14-1-1, 8 sejre på KO) og Averlant (15-5-2, 3 sejre på KO) mødes for anden gang i træk, fire måneder efter deres første møde endte i en kontroversiel uafgjort. Igen gælder det EBU's EU-titel, og igen er tyske Hein på hjemmebane. Hans franske modstander viste dog gode takter i deres første møde, og selvom han har en plettet rekordliste, så har han mødt de bedre boksere og virker mere rutineret. Der er lagt op til endnu en tæt match-up mellem de to.

tirsdag den 27. september 2011

Helenius vs Liakhovich i aften kl. 21:00


Eurosport sender i aften kl. 21:00 boksning fra Messehalle i Erfurt, Tyskland. Stævnet er delt op i to, således at den første del vises i aften, og den anden del vises den 11. oktober. I aften vises tre kampe: Robert Helenius vs Siarhei Liakhovich, Dominick Britsch vs Steven Bendall og Marcos Nader vs Gianmario Grassellini.

Alle tre kampe involverer fremtidige håb i deres respektive vægtklasser, men der er ikke tvivl om, at Helenius er den bokser som umiddelbart har udvist det største potentiale. Den finske sværvægter har scoret en række spektakulære sejre over stærke navne, og i Liakhovich møder han endnu en på papiret hårdmodstander.

Helenius er forbavsende hurtig af en bokser på to meter, og han har bevist både som amatør og professionel, at han besidder legitim knockoutpower i begge hænder. Liakhovich er tidligere WBO-mester, men dette er kun hans fjerde kamp på fem år, og det er længe siden, at han har imponeret.

På trods af hans flotte CV, så er Liakhovich derfor underdog’en mod Helenius, der viser stor udvikling kamp for kamp.

Britsch er en anden lovende bokser i Sauerland stalden, og også han er ubesejret. Han bliver dog ført ganske langsomt frem, og hans manglende slagkraft kan nok give ham problemer mod de allerbedste. Ellers er han teknisk velfunderet og har meget hurtige hænder og fødder. Bendall er en tricky southpaw, som så meget lovende ud tidligt i hans karriere. Han har til gengæld vist, at han ikke kan klare sig mod de bedste, og han er derfor på vej mod en rolle som en stepping-stone.

Nader er ikke nået fuldt så langt endnu i sin karriere, men han er ligeledes en dygtig teknikker, som mangler det store knockout-slag. Han skal op imod Grassellini, der ligner en fin test for Nader på dette tidspunkt.

lørdag den 24. september 2011

Strikeforce Challengers: Larkin vs Rossborough


I nat kl 0:45 sender Eurosport2 Strikeforce Challengers: Larkin vs Rossborough eftersendt fra Palms Casino Casino Resort i Las Vegas, Nevada i USA. Aftenens hovedkamp står mellem det hotte letsværvægtshåb, Lorenz Larkin, og den erfarne Nick Rossborough.

Den ubesejrede Larkin (11-0-0) har set lysende ud i sine to tidligere kampe for Strikeforce, og han har specielt imponeret med sin lynhurtige og meget eksplosive striking. Han skulle egentlig have mødt Virgil Zwicker, men da denne trak sig pga. en skade, hoppede Rossborough (18-13-0) ind på kort varsel.

Rossborough træner under Jeremy Horn og kommer ind til kampen med tre sejre i træk. Han er wellroundet og har et stort submission repertoire. Rossborough har tabt en række kampe, men sejre over kendte navne som UFC-fighteren Jorge Lopez, UFC-veteranen Chris Camozzi og Jason Guida styrker hans resumé. Han var også med i TUF 7, og det har selvfølgelig også styrket hans profil.

Larkin står altså overfor en rutineret fighter, som har mødte bedre fightere end han selv har gjort, og det ligner derfor en svær test for den hårdtslående favorit. Rossborough skal samtidig forsøge at undgå Larkins uhyggelige bomber, og det er en stor udfordring.

Udover denne kamp, så vises også der også kampe fra undercardet, hvor sværvægtsbraget mellem Lavar Johnson og Shawn Jordan fremstår, som den mest attraktive match-up. Randy Coutures søn, Ryan Couture, vender tilbage efter karrierens første nederlag, og han møder Maka Watson i en glimrende matchning mellem to up-and-coming fightere.

fredag den 23. september 2011

Bigger's Better 7 med dansk deltagelse!


I aften kl. 20:45 sender Eurosport den syvende udgave af den populære og omstridte bokseturnering, Bigger's Better, fra Simens Arena i Vilnius, Litauen. Som altid drejer det sig om en ottemandsturnering, hvor deltagerne kommer fra ”kampsportens forskellige skoler”, som promotorerne bag eventet nævner i deres pressemeddelelse.

Set med danske øjne, så er der ekstra spænding omkring aftenens event, da Århus-fighteren, Mourad Raid for første gang deltager i turneringen, efter at han kvalificerede sig til turneringen gennem hans pointsejr i Århus i april måned over tyske André Langen. Raid møder svenske K-1 veteran og thaiboxer, Tofan Pirani, i den fjerde kvartfinale. Pirani er umiddelbart favoritten her, da han har en langt mere veldekoreret baggrund som aktiv udøver, og han har fordele i både hurtighed, slagkraft og eksplosivitet. Raid har dog trænet hårdt, har masser af fighterhjerte og hans chance ligger i at sætte svenskeren under et massivt pres allerede fra start af, for så at nedbryde svenskeren i en kamp bokset i et højt tempo.

I aftenens andre tre kvartfinaler ser således ud:
  • Maksym Pediura (Ukraine) møder Özcan Cetinkaya (Tyrkiet) i en kamp mellem to rutinerede boksere. Begge har bokset en bred base i boksningen, men Pediura har imponeret mest, og han er dermed favoritten mod Cetinkaya. Begge har deltaget i Bigger's Better før, så de er godt forberedte på turneringsformatet.
  • Hjemmebanehelten Sergej Maslobojev fra Litauen tager imod rumænske Constantin Bojenaru. Maslobojev har aldrig før bokset en almidnelig boksekamp, men han er flere gange verdensmester i Kickboxing, og han har ligeledes erfaring som professionel MMA-fighter. Bojenaru er en godt skolet amatørbokser, som er ni gange rumænsk mester, og han ligner en favorit til at snuppe både denne første kvartinalesejr men også aftenens turneringssejr.
  • Alex Kryzhanouski (Hviderusland) er en anden af favoritterne til at snuppe turneringssejren, men han skal først forbi polske Tomasz Sarara. Kryzhanouski har en massiv baggrund fra amatørboksning, og han har også bokset som professionel, mens polske Sararas base ligger i Kickboxing. Sarara har dog tidligere deltaget i Bigger's Better, så hans fordel ligger i rutinen fra en turneringstype som denne.

Som hardcore boksefan, så er det svært at hylde denne form for turneringer. Det sportslige niveau er mildest talt er svingende, men underholdningsværdien er altid i top, og der er garanti for dramatik når otte sværvægter mødes om en pulje på i alt 30 000 $.

Det er selvfølgelig også interessant at følge en ny dansk professionel bokser, og Raid er ikke taget over til Litauen for at tabe. Danskeren har Ed Monso (tidligere to gange deltager i Bigger's Better og WBC verdensmester i Muay Thai) og Mohamed F. Tehrani i ringhjørnet, og det er et velforberedt team, som er taget til Litauen.

tirsdag den 23. august 2011

Tre store kampe i aften kl. 21:00 på Eurosport


Tre kampe af høj klasse er aftenens boksemenu på Eurosport, når der kl. 21:00 vises boksning fra Family Arena i Saint Charles, Missouri i USA. IBF VM-kampen i letsværvægt mellem Tavoris Cloud og Yusaf Mack er aftenens største titelkamp, men der sendes også to andre meget aktuelle kampe. Kampen i sværvægt mellem Bermane Stiverne og Ray Austin gælder den såkaldte WBC Silver titel, men det er vigtigere endnu en kvalifikationskamp til at møde WBC-mesteren, Vitali Klitschko. I letweltervægt mødes de to eliteboksere, Devon Alexander og Lucas Martin Mathysse, og det er faktisk aftenens hovedkamp.

Cloud (22-0-0, 18 sejre på KO) gør sit andet forsvar af sin IBF-titel mod Mack (29-3-2, 17 sejre på KO), der efter flere år blandt topudfordrerne endelig får sin store VM-chance.

Stiverne (20-1-1, 19 sejre på KO) har undgået det helt store rampelys indtil videre, men efter en række imponerende knockoutsejre er han nu klar til karrierens første store kamp. Austin (28-5-4, 18 sejre på KO) har smagt på toppen af sværvægtsdivisionen, og selvom han virker alt for simpel til de bedste, så befinder han sig igen kun en enkelt sejr fra en ny VM-kamp.

Alexander (21-1-0, 13 sejre på KO) og Mathysse (28-1-0, 26 sejre på KO) er begge på vej tilbage efter kontroversielle nederlag. Dette er en yderst spændende kamp mellem to af verdens absolut bedste letweltervægtere, der begge satser alt på et kort. Vinderen står stærkt i forhold til en ny VM-kamp, mens taberen må tilbage til tegnebordet.

fredag den 19. august 2011

Matthew Hatton vs Andrei Abramenka live kl. 21:00


I aften kl. 21:00 sender Eurosport live fra Tower Cirkus i Blackpool, England, hvor Hatton Promotions står for det flotte boksestævne. Aftenens main event er kampen om den ledige IBF International titel i weltervægt mellem Matthew Hatton og Andrei Abramenka.

Hatton (41-5-2, 16 sejre på KO) er lillebror til Ricky Hatton, der er mest kendt for at være flere gange verdensmester, men nu gør det godt med sit promotionfirma, Hatton Promotions. Lillebror Hatton har altid stået i sin brors skygge, og selvom han også er en glimrende bokser, som bl.a. selv er tidligere europamester, så har han ikke haft evnerne eller fysikken til at slå igennem på det øverste niveau.

Engelske Hatton er dog en dygtig, bevægelig bokser, og han har flere store sejre på sit CV. ”Magic”, som han kalder sig selv, er derfor den klare favorit. Senest tabte han alle 12 omgange mod Saul Alvarez om den vakante WBC VM-titel i letmellemvægt, og selvom det ikke var en god kamp for Hatton, så har han bevæget sig på et helt andet niveau end sin modstander, Abramenka (15-0-2, 3 sejre på KO).

Abramenkas seneste sejr kom over Aliaksei Beliauski, som kom ind til den kamp med en sejr og to nederlag. Man siger i boksning, at man kun er så god som sin seneste kamp, og selvom Hatton tabte sin, så var det trods alt en VM-kamp. Abramenkas var derimod på et meget lavt niveau, selvom han vandt klart.

Hviderusseren har kun vundet over en enkelt modstander med positiv rekordliste, Uladzimir Rogachio (den gang 3-2-0), så selvom han kommer ind til kampen med en flot rekordliste, så er det tvivlsomt reelt set, hvor god han er. Han er dog en aggressiv bokser, som lægger pres på sine modstandere, og der i ligger hans chance også.

For Abramenka er dette karrierens helt store mulighed for at blive ”opdaget”, men det for Hatton er essentielt at vinde over Abramenka, hvis han skal fortsætte sin karriere med en ny VM-kamp i sigte. Det er selvfølgelig også de to aspekter, som gør kampen interessant, da begge har meget at kæmpe for.

Fra undercardet vises bl.a. cruiservægtskampen mellem det ubesejrede lokale håb, Matty Askin (10-0-0, 6 sejre på KO), og den aldrende, argentinske journeyman, Juan Manuel Garay (18-10-0, 11 sejre på KO).



søndag den 7. august 2011

Huck vs Garay og Gutknecht vs Di Giacomo!


I aften kl. 20:00 viser Eurosport to titelkampe fra München, Tyskland, hvor hovedkampen er WBO VM-kampen i cruiservægt, hvor Marco Huck forsvarer sit bælte mod den tidligere WBA champ i letsværvægt, Hugo Hernan Garay.

Huck vs Garay er en kamp mellem to aggressive, intense boksere, men Huck har som så ofte stort set alle fysiske fordele på sin side. Garay var for nogle år siden et stærkt navn i letsværvægt, men den argentinske slugger har ikke imponeret i det sidste, og dette er nok hans sidste store chance. Han er hentet ind, for at få Huck til at se godt ud, men Garay skal ikke undervurderes, og hans stil kan give den tyske favorit problemer.

Ellers vises EM-kampen i letsværvægt, hvor Eduard Gutknecht skal forsvare sit EBU-bælte mod Lorenzo Di Giacomo, som danske Lolenga Mock udboksede for et par år siden. Tyskeren er i rivende udvikling, og han har set meget imponerende ud i sine seneste tre kampe, mens den italienske udfordrer er på vej ind i sin karrieres efterår. Dette er Di Giacomos tredje forsøg på at vinde EM-titlen, og han har masser af rutine med sig. Alligevel er det dog Gutknecht, der er storfavoritten pga. sine seneste triumfer.

tirsdag den 26. juli 2011

Lucian Bute vs Jean Paul Mendy


Eurosport sender i aften kl. 22:00 fire boksekampe fra Romexpo i Bukarest, Rumænien, hvor hovedkampen er IBF VM-kampen i super mellemvægt mellem den forsvarende mester, Lucian Bute, og førsteudfordreren, Jean Paul Mendy.

Bute (28-0-0, 23 sejre på KO) er utvivlsomt en af de absolut bedste super mellemvægtere i verden, og mange mener, at han er den allerbedste foran Andre Ward, Carl Froch og ja, danske Mikkel Kessler. Den nu canadisk baserede rumæner gør sit ottende forsvar af titlen i sit hjemland Rumænien, hvor han kun har bokset en enkelt gang som professionel tidligere. Han er ved at udvikle sig til en stor stjerne, og det er derfor en meget populær hjemmebanefavorit, som skal takle den franske udfordrer, Mendy.

Mendy (29-0-1, 16 sejre på KO) er førsteudfordreren til IBF-titlen, men det må siges at hans kvalifikationsgrundlag virker lidt svagt, da han vandt kvalifikationskampen mod Sakio Bika på diskvalifikation. Bika havde Mendy i alverdens problemer allerede i første omgang, men da han slog Mendy i gulvet med et venstre hook, kom han til at følge op med en højre uppercut, mens Mendy havde knæet i gulvet. Franskmanden blev slået helt ud af det slag, og Bika blev selvfølgelig diskvalificeret. Ja, Mendy vandt over Bika, men jeg sad personligt tilbage med følelsen af, at Bika var den klart bedre bokser.

Uanset, så er det den franske bokser, som får chancen mod Bute, og dette møde mellem to teknisk dygtige southpaws med imponerende baggrund fra amatørboksning er et spændende match-up i toppen af vægtklassen. Begge er teknisk kompetente, bevægelige og hurtige, men Bute har bokset på et andet niveau som professionel, selvom han har haft svært ved at finde topmodstandere, da han ikke er med i Super Six turneringen. Mendy har oddsene imod sig, men han kommer trods alt ind til kampen med en ubesejret rekordliste, og en sejr over Bute vil få alle til at glemme kampen mod Bika.

Set med danske øjne, så er kampen også ganske interessant, da Bute er et af de navne, som muligvis ligger i Kesslers fremtid, hvis danskeren slår Robert Stieglitz senere på året.

Ellers fra stævnet i Rumænien vises fjervægtskampen om WBC International titel mellem den forsvarende mester fra Filippinerne, Jun Talape (21-7-1, 8 sejre på KO), og den ubesejrede rumæner, Viorel Simion (13-0-0, 5 sejre på KO). Det meget hypede canadiske letweltervægtstalent, Pier Olivier Cote (16-0-0, 11 sejre på KO) tager imod den erfarne mexicanske journeyman, Pedro Navarrete (26-11-3, 15 sejre på KO). Den nye rumænske sværvægtsprofil, Bogdan Dinu (5-0-0, 2 sejre på KO) mødes den svensk baserede bokser fra Tanzania, Awadh Tamim (12-2-0, 7 sejre på KO).


lørdag den 23. juli 2011

Bobby Voelker vs Roger Bowling III eftersendt i nat!


Trilogier i MMA hører til sjældenhederne. Ja, vi husker alle sammen nogle af dem som f. eks. Chuck Liddell vs Randy Couture, Wanderlei Silva vs Rampage Jackson og Fedor Emelianenko vs Minotauro Nogueira. I nat kl. 00:30 sender Eurosport2 eftersendt fra nattens stævne, hvor den nyeste trilogi blev komplet i form af den tredje kamp mellem weltervægterne, Bobby Voelker og Roger Bowling.

Nu er Voelker vs Bowling trilogien ikke på niveau med nogle af de førnævnte trilogier, men disse to fightere skaber alligevel en yderst interessant og meget kompliceret match-up, når de clasher i Strikeforce-buret. Vi har vist en række kampe med begge fightere, inklusiv deres to første opgør, og begge kampe har vist, hvilke enorme kontraster de er.

Alt Bowling (9-1-0) foretager sig, er spektakulært og eksplosivt, være det tordnende spark eller højtflyvende nedtagninger, og han har leveret en række brutale afslutninger. Voelker (23-8-0) er derimod en bundsolid og metodisk fighter, som ikke rigtig satser på vilde teknikker, men i stedet arbejder på at nedbryde sine modstandere gennem et højt tempo og masser af pres.

Bowling er kendt for sine lynhurtige hænder og fødder, som han foretrækker at bruge til at levere flashy kombinationer af slag og spark med. Voelker er mere en grappler, som implementerer glimrende dirty boksning, og som er god til at passe på sig selv. Han har gang på gang været bagud på point, for så at vende kampen og afslutte sine modstandere på gulvet.

Begge står med en sejr hver, og dette sidste møde skal så afgøre, hvem der kan trække sig sejrrigt ud af trilogien. Mere end dette, så vil vinderen også stå stærkt i forhold til en titelkamp, da Nick Diaz igen skal til at kæmpe for UFC, og derfor er hans titel nu blevet ledig.

Ellers fra fightcardet vises den meget aktuelle kamp fra kvindernes weltervægtsdivision, hvor den tidligere mester, Sarah Kaufman, møder den intense Liz Carmouche. Begge har altså tabt til Marloes Coenen, og begge tabte på submission. Kaufman (13-1-0) tabte sin titel på armbar til hollænderen, mens Carmouche (5-1-0) dominerede mesteren, indtil hun blev fanget i en triangle. Vinderen af denne kamp kommer sandsynligvis til at møde Coenen i løbet af efteråret.

Der vises også sværvægtsbraget mellem Devin Cole og Shawn Jordan. Cole (18-9-0) skulle egentlig have mødt den hårdtslående Lavar Johnson, men da han blev skadet, fik Jordan (11-2-0) muligheden. Cole har tabt to i træk, mens dette er Jordans Strikeforce debut, så begge skal helst underholde og levere varen.

I letsværvægt mødes Ovince St. Preux og Joe Cason i en spændende kamp mellem to eksplosive herrer. St. Preux (10-4-0) har vundet syv kampe i træk efter en so-so start på karrieren, men Cason er ubesejret i otte kampe, og er ikke kommet for at fungere som stepping-stone for St. Preux.

I mellemvægt mødes to Strikeforce debutanter, når den Adlan Amagov (7-1-0) duker det ud mod Ronald Stallings (9-3-0).