tirsdag den 19. oktober 2010

VM-kvalifikation: Hernandez vs Anchondo


Kl. 22:00 i aften viser Eurosport to kampe fra Buffalo Bill’s Star Arena i Primm, Nevada i USA. I hovedkampen møder Freddy Hernandez (28-1-0, 19 sejre på KO) den råstærke Mike Anchondo (30-2-2, 19 sejre på KO). Hernandez er indehaver af WBC’s Latino titel, og den er på spil. Begge weltervægtere har mødt en række stærke profiler, og dette er en yderst relevant kamp, da vinderen sandsynligvis kommer til at møde WBC-mesteren, Andre Berto, om VM-titlen senere på året.

Fra undercardet får vi en enkelt kamp, og den står mellem cubanske Luis Franco (6-0-0, 5 sejre på KO) og Wilton Hilario (12-1-0, 9 sejre på KO) i super fjervægt. Dette er en stor test for den ubesejrede cubaner, som deltog i OL i 2004 og som blev junior verdensmester i 2000.

Husk at Eurosport sender live fredag aften, hvor vi tager hul på anden udgave af Bigger’s Better Boxing, en ottemands-turnering fra Cypern med dansk deltagelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar