fredag den 25. marts 2011

Strikeforce Challengers: Evangelista vs Gurgel


Eurosport2 sender i aften kl. 22:00 Strikeforce Challengers: Evangelista vs Gurgel. Som altid, når der vises kampe fra denne serie af stævner, så ligger fokus på de unge talenter på vej frem, og det betyder masser af actionprægede kampe.

Hovedkampen står mellem den lovende Billy Evangelista og UFC-veteranen, Jorge Gurgel, og der er lagt op til en spændende kamp i et højt tempo. Evangelista er den mere eksplosive fighter, og har en stærk baggrund i brydning, mens Gurgel er mest kendt for at være en meget talentfuld sortbælte i BJJ, som nægter at grapple. Derfor ender Gurgel altid i hårde bataljer, hvor der bliver byttet slag, knæ og spark, og det passer Evangelista godt. Denne kamp er en stor mundfuld for Evangelista, mens Gurgel skal vise at han er blevet klogere siden sit exit fra UFC.

Ellers vises der også en højeksplosiv sværvægtskamp mellem Shane Del Rosario og Brandon Cash, mellemvægtsduellen mellem Jesse Taylor og Luke Rockhold, letvægtskampen mellem Ousmane Thomas Diagne og Merrit Warren samt kampen i kvindernes weltervægt mellem Zoila Frausto og Elisha Helsper.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar