fredag den 27. maj 2011

Strikeforce: Los Angeles i aften kl. 22:30 på Eurosport2!


I aften kl. 22:30 viser Eurosport2 fire eksplosive MMA-kampe fra Strikeforce: Los Angeles. Hovedkampen er catchweight kampen mellem den well-roundede brasilianer, Renato ”Babalu” Sobral (35-8-0), og den hårdtslående, amerikanske southpaw, Robbie Lawler (17-5-0, 1 NC) i 86,5 kilo, hvilket ligger mellem mellomvægt og letsværvægt.

Dette er en spektakulær match-up mellem to intense fightere. Babalu er en allround kæmper, men han er mest kendt for sine mange submissionsejre, og mod Lawler har brasilianeren en klar fordel på gulvet. Lawler er kendt for sin all-action stil, og han har været involveret i en række hajdundrende kampe, hvor der både bliver givet og taget. Amerikaneren besidder legitim one-punch knockout power, og hans bedste chance mod Babalu ligger i at fange grapplingspecialisten på vej ind og ud fra clinchen.

En anden attraktiv match-up er braget mellem de to yderst hårdtslående og afslutningsfarlige weltervægtere, Evangelista ”Cyborg” Santos (17-13-0) og Marius Zaromskis (13-4-0). Begge er kendt for sine skræmmende evner stående, og begge har lang baggrund indenfor Muay Thai.

De to fysisk stærke og eksplosive mellemvægtere, Tim Kennedy (11-2-0) og Trevor Prangley (22-6-1) tegner også en intens kamp. Begge er stærke positionsbrydere med god power og autoritær ground and pound.

Vi viser også catchweight kampen i 72,7 kg mellem den hårdtslående og bevægelige kickboxer, KJ Noons (7-1-0), der bl.a. har en sejr over Nick Diaz på sit CV, og den stærke grappler, Conor Heun (8-3-0).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar