tirsdag den 28. juni 2011

Happy hour i sommervarmen!


Eurosport sender i aften to bokseudsendelser. Kl. 20:30 er det endnu en actionpacked udgave af Tuesday Night Fights Knockouts, mens det kl. 21:30 drejer sig om stævnet fra Home Depot Center i Carson, Californien i USA, hvor hovedkampen er WBA VM-braget i supermellemvægt mellem den forsvarende mester, Andre Ward, og den hårdtslående udfordrer, Arthur Abraham.

I Tuesday Night Fights Knockouts vises der denne gang kampe som f. eks. mellemvægtsdysten Roy Jones Jr vs Danny Garcia, sværvægtsbraget Michael Moorer vs James Pritchard og de to tidligere OL-boksere, Fernando Vargas og Romallis Ellis, som mødes i en intens letmellemvægtskamp. Der er som altid garanti for masser af knockouts og hårdtslående action, når Eurosport endnu en gang sender en udgave af Tuesday Night Fights Knockouts.

Fra VM-stævnet i Carson vises der udover hovedkampen mellem Ward og Abraham tre eksplosive match-ups. De to hårdtslående sværvægtere, Chris Arreola og Nagy Aguilera, tordner sammen, og så vises der også kampe med spændende up-and-coming prospects i supermellemvægt: De to ubesejrede profiler, Dominik Britsch og Shawn Estrada møder henholdsvis Delray Raines og Joe Gardner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar